Eksamensopgave i Systemkonstruktion 3

Systemkonstruktion – Min eksamensopgave

Vi er nået til det punkt, hvor vi har fået vores eksamensopgave og den skal afleveres d. 22. maj, så det kan være, at der ikke bliver blogget voldsomt meget her de næste par uger. Dog tænkte jeg, at jeg liiige ville smide et indlæg om, hvad det er jeg har valgt af emne og hvorfor netop dette.

Det overordnede

Opgaven går ud på at skrive et program, som skal udvikles efter OOA&D. Det må maksimalt fylde 8 x 2400 tegn, og et billede svarer til et tegn. Derudover skal der udvikles en del af programmet eller er der mulighed for det, så skal hele programmet udvikles i C# som er et moderne programmeringssprog fra Microsoft (i øvrigt er det faktisk en dansker der har opfundet det ;-) )

Mit emne

Jeg har valgt at skrive om en webshop platform, som jeg gerne vil udvikle. Dette bunder i, at jeg elsker alt det der har med E-handel at gøre, og jeg har arbejdet med Prestashop som jeg ikke er super tilfreds med. Den er i hvert fald ikke super nem at designe i, eller skrive andre rettelser. Men Prestashop er meget nemmere end Magento. Så målet er at skabe en ny webshop platform, som er baseret på ASP.NET C#, som er ekstrem brugervenlig når det kommer til SEO optimering, Adwords optimering og selvfølgelig så skal der være alle nødvendige funktioner på webshoppen, således at det bare ”spiller”.

Min opgave er så en smule begrænset til kun at tage fat omkring det mest basale i arbejdet om platformen, så denne platform vil kun have alle ”must have” funktioner og intet “nice to have”.

Mit mål

Mit mål med opgaven er at skrive fundamentet til at løse nogle problemstillinger, som vi står overfor når det kommer til vores webshop. Det vil jeg forsøge at løse ved at kombinere det med min eksamensopgave; derved får jeg en eksamensopgave der interesser mig, men efterfølgende også kan bruges til noget produktivt.

I sidste ende går jeg faktisk med den skøre idé om at lave det til et open source C# ASP.NET e-commerce projekt, hvis det altså viser sig, at den platform jeg vil bygge kan skabe noget som de andre platforme ikke har formået at gøre.

Tiden må vise hvad der sker, men det er altså derfor, at jeg ikke har fået skrevet meget på min blog på det seneste.

Forresten, har I en idé til hvad projektet kan hedde? ;-)

3 thoughts on “Eksamensopgave i Systemkonstruktion

  1. Reply nura maj 3,2013 09:06

    Operation Retcon Alpha !

  2. Pingback: E-commercia # er en kommende .NET open source E-commerce platform

Skriv et svar