Længe siden….

Det er godt nok længe siden jeg sidst har skrevet et blogindlæg. Det har heller ikke været helt uden grund, for jeg har virkelig virkelig haft travlt med alverdens andre ting. Først og fremmest så har jeg arbejdet en hel del med mit E-commercia# projekt, men også arbejdet på et nyt design til BilligeBoxers.dk, som jo altid sælger boxershorts på tilbud. De to ting har virkelig holdt mig beskæftiget i en længere periode – ej at forglemme sommeren og det gode vejr. Så her vil jeg blot komme med en status om hvad det er der sker fortiden.

BilligeBoxers.dk

Mens vores konkurrenter fedter i det med grimme outdated hjemmesider (beklager drenge), så går vi nu all-in med billigeboxers.dk. Vi tager servicen lige en fodlængde længere end dem. Det vil vi fremvise med et helt nyt design som har langt mere fokus på kunderne end noget andet – Jeg vil godt indrømme at mit første forsøg på et bootstrap design i Prestashop gik noget så grusomt i vasken, men med det nye design, så synes jeg selv jeg har gjort mig meget umage med at få det til at sidde lige skabet. Designet skal skabe ro, men have fokus på vores produkter og fortælle vores kommende kunder at boxershorts, det kan du få nemt, hurtigt og billigt hos os, og her er udvalget som vi har. Kvaliteten fejler intet og det gør vores kundeservice heller ikke! Du kan forresten sortere i vores sortiment af boxershorts, som skal gøre det endnu nemmere end før at finde frem til det sortiment af sorte boxershorts du kan lide! Jeg mangler dog et par rettelser her og der når man f.eks. ser det i en bestemt opløsning, men det jævner jeg ud hen ad vejen! Jeg har meget oppe i ærmet hvad angår denne webshop, og glæder mig virkelig at prøve nogle af disse marketings stunts af på den danske befolkning, så alle ved hvor man gør et kvalitetskøb når det kommer til boxershorts!

E-commercia#

Jeg må indrømme, at jeg elsker at arbejde mere og mere med E-handel og især efter jeg har startet E-commercia# som virkelig har fokus på de små (vigtige) ting fremfor fancy multi-store funktionalitet m.m. når de platforme ligger og kæmper med SEO mæssige problemer som duplicent content og andet skidt. Dog har projektet ligget en smule stille her på det seneste, da jeg har arbejdet en hel del med BilligeBoxers.dk nye design – Det er for færdigt og lanceret, så nu vil jeg igen sætte mig ned med en kop te om aftenen og arbejde videre på E-commercia# Mit helt store dilemma er også at jeg ikke ved hvilket Open Source licens som E-commercia# skal være under. Derfor er mit Github repository stadig privat og utilgængelig for det helt store Open source miljø. Så snart jeg har besluttet mig, så vil der blive linket til E-commercia’s source kode på github.

Uddannelsen

Det går også meget godt på min aftenskole, hvor jeg denne gang har faget “Brugervenlighed og grafisk design” som skal være med til at styrke mine kompetencer når det kommer til software udvikling. Ideen er ikke at jeg skal være ekspert på det område, for det tror jeg ikke mine interesser rækker til. Det skal dog give mig forståelse nok således at jeg har en ide om hvordan tingene bør udvikles og sættes op. Ligeledes vil det give mig større forståelse når en “Brugervenligheds ekspert” kommer og siger noget der skal forbedres. Jeg havde dog håbet at jeg kunne have startet på “Databaser og modellering” men der var desværre ikke nok tilmeldte til faget.

Bloggen

Det er godt nok ikke meget jeg har fået skrevet på bloggen, men til gengæld har jeg ofret min blog i et par SEO forsøg (Jeg er stadig ved at lære), som i sidste ende har givet virkelig meget pote. Jeg har adskillige indlæg om f.eks. Volkswagen og den service jeg har modtaget eller om servicen fra Flex media ApS. Disse indlæg lå ikke så godt på bestemte søgeord, men efter mit seneste link Building forsøg så er resultatet af dette gjort at disse indlæg ligger på side 1, på rigtig mange søgeord. Med dette, så er jeg sikker på at min viden om SEO og min erfaring er nået til et punkt hvor jeg kan begynde at omsætte det i praktisk. Hvilket er et plus når du som “altmuligmand” arbejder med E-handel og selv vil lave alt fra programmering af webshop til SEO til salg til kundeservice -Dog har jeg lige for nyligt været på kursus kaldet “livsstiliværksætteri” og tror at selvom man er en “altmuligmand” så der er vist nogle ting som vil være godt at få outsourcede til andre ;-)

Skriv et svar